Søg
Filters

Om os

Velkommen til Flotalia – House of flowers, den eksklusive blomsterforhandler. Vi arbejder udelukkende med blomster i høj kvalitet, som er lavet af de fineste silkematerialer. Alle blomsterne er håndmalet og herefter nøje udvalgt. Vi accepterer intet andet end det bedste.

Hos Flotalia har vi det perfekte match til friske blomster. Vi kan servicere dig med smukke, nordisk inspirerende blomster, buketter og planter, som er allergivenlige og vedligeholdelsesfrie. Vi designer nye kollektioner flere gange om året, og er altid opdateret med den nyeste trend indenfor blomster og farver.

Teamet bag Flotalia består af Randi og Maria.

Randi er uddannet sælger, og har mange års erfaring indenfor salg og servicering af kunder. Randi har været sælger for et af de førende modehuse i mange år, men nu brænder hun for at yde service til sine egne kunder. Med dette koncept smelter interessen for mode, farver og god stil sammen med den helt optimale kundeservice.

Maria er uddannet designer, og har mange års erfaring i modebranchen. At være med til at skabe unikke buketter, og sammensætte alle de forskellige smukke blomster til en helt unik buket, er et vigtigt punkt i Marias dagsorden.

Vær med til at passe på vores moder jord og køb silkeblomster der har flere års levetid. CO2 neutral bliver vores blomster aldrig, men en række Hollandske studier har vist, at bare en enkelt ægte rose fra Afrika har et klima aftryk på et kilo CO2, er blomsten dyrket i opvarmet drivhuse i Nordeuropa er aftrykket 5 gange højere. Derfor skal det klimavenlige findes i den levetid som kunstige blomster byder.